Zeus, og alle de andre heste.

Her er en beskrivelse, og lidt billeder, fra alle de dejlige  heste, der står, på gården, hvor Zeus står:)

Zeus Skovly.

Zeus er min helt unikke, og dejlige hest. Han er helt fantastisk, og har en helt unik personlighed. Han elsker at drille. Så som at lade mig løbe rundt efter ham i folden, bakke væk fra mig, så snart jeg kommer gående med hans tonstunge sadel osv. Han elsker at springe, og er også begyndt at gå flot og interessere sig mere for dressuren, men bedst af alt, elsker han en gang stubmarks ræs:) Han er en rigtig lille fartbølle, og kan af og til være direkte svær at styre i galoppen, i sær på vores såkaldte 'galopvej'. Han er en utrolig pivskid, og er bange for de sjoveste ting, som f.eks. Træstubbe, sommerfugle, revner i vejen, eller de hvide striber på vejen. Han er en rigtig lille charmetrold, som elsker at nusse, og man kan ikke rigtig blive sur på ham, for når han har gjort noget forkert, ser han bare på en med de der store, brune øjne, som om han siger "Undskyld, var det mig?" F.eks. Startede han med, på den første gang jeg sad på hans ryg, at stikke af med mig på en stubmark, for så bag efter at være from som et lam, og lade som ingenting:) Jeg er i gang med at lære ham diverse tricks, så som at neje og løfte benet på komando. Han er blevet så god til at løfte benet, så når jeg løfter mit ben, og prikker ham på skulderen, løfter han sit forben:) Han er den mest madglade hest, jeg kender, altså lige undtagen Tilivi, men det er jo også lige til den lukkede xD Han kan være mere sur, end du overhovedet kan forestille dig! Sparke ud efter alt og alle, bukke, stampe i jorden osv. Men lige så snart han kan høre eller lugte mad, bliver han from som et lam, og traver hen til en:) Zeus er cirka 162 cm. i stang, og er 100% ren frederiksborg hest:)


Feline.     

Feline er en køn hoppe, som ELSKER at lave bukkespring. Jeg har engang redet utroligt meget på hende, men jeg ser hende stadig dagligt. Hun er Kristines pony, og hun går sammen med "min" hest, Zeus Skovly. Feline elsker at ride tur i skoven og på stubmarker, men er faktisk også ret god til at springe. Feline er en kørehest/turhest. Hun laver min. 2-3 bukkespring hver gang man rider på hende, og der er IKKE en overdrivelse. På feline skal man helst ikke bruge pisk/spore, men hun er blevet meget bedre til at acceptere piske. Hun er meget livlig, og frisk på futterne:) Feline var 'min part' i ca. 1½ år, hvor jeg var blevet sat til at ride hende, for hendes ejer, Kristine, fordi hun ikke var så glad for at ride Feline, pga. hendes mange bukkespring. Feline er ca. 135 cm i stang, men det er ikke præcist, da det er MEGET lang tid siden hun er blevet målt:) Feline er en blandings race, men har lidt islænder i sig:)


Musse.
Musse er en sød lille shetter pony, med stor personlighed. Hun er også kristines lille nusse-pony. Musse blev bedækket i foråret 2011, og forventes at fole i April. Lige pt. bliver Musse ikke rigtig redet, og er grundet manglende motion, og selfølgelig graviditet blevet meget tyk. Hun blev tilredet ret sent, i en alder af ca. 10 år. (tror jeg) Hun er nu 13 - 14 år gammel. Kristine, Maria og jeg er i gang med at lære hende diverse tricks, og kan, indtil nu smile på komando, altså flehme. Musse har en meget karakteristisk, hvid, stribe i hendes man, og det havde hingsten Marco, som hun blev bedækket af, faktisk også, så vi håber lidt, hendes føl får den samme stribe:)


Sorte.
Sorte er Marias første hest. Han var hendes ét og alt, men er nu desværre gået bort. Sorte nåede at blive 23 år gammel, og var 148 cm. i stang. Sorte er den roligste, og mest pålidelige hest, jeg nogen sinde har kendt. Han er den type hest, der vil gøre alt for sin rytter, og man kan jo nærmest bare læne sig tilbage, og drikke en sodavand, imens han galopere. Og, ja .. Sorte, Sorte, Sorte. Han ER bare en helt fantastisk pony, som virkelig går direkte i ens hjerte. Jeg har kun et par enkelte gange redet ham, men alligevel føler jeg at jeg kender ham, mindst lige så godt som Maria. Sorte er/var meget ømtået, men tabte altid sine sko, så tilsidst lod han skoene blive hjemme, og red så bare i græsset. I sine unge dage red Sorte meget dressur, men på sine gamle dage, hos Maria, blev han stort set ikke brugt til andet, end hyggeture:)



Tilivi.
Tilivi er en kun 6 årig hoppe. Maria fik Tilivi den første søndag i advent, 2011, og derfor kender jeg hende ikke så godt endu. Tilvi er Dansk Sports Pony, og er 147 cm. i stang. Jeg har jo ikke kendt hende så længe endu, men jeg har dog opdaget, at hun er jordens største ædedolk. Altså bare lige et eksempel: Jeg havde bagt jule-godbidder til alle hestene i adventsgave. Maria var i gang med at pille båndet af, da Tilivi begynder at angribe posen. Hun tygger på posen, fordi Maria var for langsom til at få båndet op. Med nød og næppe får Maria posen ud af hendes mund, men tilivi går da hurtigt i gang igen. Nå, men hun er bare en sød lille pony, med charme, selvtillid og det største punker hår:)